Ask Agger
Foredrag om Det lærende møde - dogmeledelse
Ask Agger er en populær foredragsholder og underviser i både indland og udland, og er bl.a. tilknyttet som ekstern underviser på CBS, Den Danske Filmskole og Københavns Universitet. Yderligere fungerer Ask Agger som manuskriptkonsulent, bl.a. for Lars von Trier og Thomas Vinterberg.
Som en af landets førende eksperter indenfor forandringsprocesser, organisationskultur og storytelling er Ask Agger en populær foredragsholder og underviser i både indland og udland. Ask Agger er seniorrådgiver for en bred kreds af landets største virksomheder og er bl.a. tilknyttet som ekstern forelæser på CBS, Den Danske Filmskole, RUC og Københavns Universitet.
Ask Agger er adm. direktør for og medejer af forandringsbureauet Workz A/S, der arbejder med strategisk innovation, servicedesign og organisationsforandringer med afsæt i involverende processer og spilbaserede procesværktøjer. Workz A/S er født i en fusion mellem to tidligere datterselskaber i filmkoncernen Zentropa, Zentropa Workz og Zentropa Interaction, og Ask Agger har en unik tværfaglig baggrund, der kombinerer mere end ti års erfaring fra filmbranchen med en robust konsulentfaglighed.
Ask Agger sidder i en række bestyrelser og advisory boards og er bl.a. fast klummeskribent i Børsen. I 2005 blev han udpeget af Berlingske Nyhedsmagasin som et af årets ekstraordinære talenter.
Foredrag:
Lederskab i en forandringstid
Moderne organisationer mødes af et massivt forandringspres, der stiller nye krav til lederrollen. Hør om orkestrering af forandringsprocessen, håndteringen af forandringsmodstanden og om betydningen af en klar kernefortælling, der kan skabe mening, accept og medejerskab. På en konkret og nærværende måde kombinerer foredraget faglige værktøjer og modeller med erfaringer fra frontlinjen i landets største virksomheder.
Det ceremonielle lederskab
Om arbejdet med organisationskultur og hvordan du gør kulturen til en medspiller frem for en modspiller. Lær om betydningen af sprog, symboler, traditioner og ceremonier og få konkrete ledelsesværktøjer til at understøtte de strategiske forandringsprocesser og håndtere de kulturelle udfordringer. Foredraget trækker på et tværfagligt afsæt, der på en uakademisk måde kombinerer systemteori med elementer fra semiotik og dramaturgi.
Fra innovation til transformation
Om den svære kobling mellem udvikling og implementering. Hør om best practice indenfor brugerorienterede innovationsprocesser og hvordan de gode ideer omsættes til konkrete resultater. En indføring i begreber som co-creation og design thinking, der trækker på både aktuel forskning og konkrete felterfaringer.
Det lærende møde
Tiden vokser fra den klassiske powerpoint fremlæggelse og den stive paneldebat. Fremtidens møde- og konferencedeltagere kræver indlevelse, læring og involvering. Med afsæt i manuskriptudvikling og semiotik diskuteres mødets dramaturgi, og vi ser på konkrete værktøjer til mødedesign og gode eksempler.
Storytelling & den selvfortællende organisation
Hør om fortællingernes betydning for moderne organisationer, og hvordan kommunikation, værdier, kultur, og motivation skabes gennem fælles fortællinger. Vi afdækker udviklingen inden for storytelling, præsenterer teorien om Third Generation Storytelling og ser på, hvordan fortællingen er kommet til at spille en større og større rolle for den enkelte organisations kamp for at skabe engagement, identifikation og medejerskab.
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Ask Agger er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Ask Agger
For booking af Ask Agger ring til Foredragsholdere – Foredragsportal.dk - booking tlf. 7020 3648